Faste events på Papas

Hver onsdag fra kl. 19 kan du komme forbi Papas Papbar og møde nye mennesker når vi afholder MIdweek Matchup. Om du kommer alene eller medbringer nogle venner er underordnet. Vi reserverer bord og vores frivillige spilguruer hjælper med valg af spil, regler og med at sætte folk sammen.
Bemærk at der til Midweek Matchup som oftest bliver spillet betalingsspil. Det betyder, at der udover drikkevarer må påregnes et tilkøb på 25 kr. person for leje af spil (man kan naturligvis også benytte årskort)

Andre events på Papas

Der vil løbende blive afholdt forskellige events på Papas Papbar, indtil videre har vi blandt andet lagt lokaler til de regionale kvalifikationsrunder i DM i Partners og Pandemic Survival.
Hold øje med vores Facebookside hvor vi løbende vil slå events op – og har du selv idéer til spilevents på Papas er du velkommen til at komme ind eller sende en mail med din idé.

Dit event på Papas?

Polterabend, fødselsdag, hyggeaften med kontoret – mulighederne er mange, hvis du overvejer at tilbringe nogle timer i godt selskab på Papas Papbar.
Som en ekstra service tilbyder vi, at man kan tilkøbe personlig hjælp af en spil-guru, som så kun står til rådighed for selskabet.
Send os en mail på papa@papbar.dk med dine tanker og så finder vi den bedste løsning for dig og dit selskab.

Ud-af-huset events?

Vi tilbyder også at sende vores spilguruer - og spil - ud til virksomheder og private selskaber, send en mail til papa@papbar.dk og modtag et uforpligtende tilbud.

Papas Teambuilding

Vi arbejder i øjeblikket på et koncept omkring teambuilding ved brætspil, der vil komme mere information snarest.