Årskort

Vilkår for køb af årskort hos Papas Papbar

  1. Kortet er personligt og kan ikke overdrages til andre end personen som er benævnt på kortet.
  2. Navn/dato på kortet må ikke ændres
  3. Ved misbrug jf. pkt. 1. og 2. inddrages kortet uden refusion
  4. Der ydes ikke returret på kortet, dette accepteres ved køb af kortet
  5. Kortet er gyldigt t.o.m den dato som er angivet på kortet (ét år fra købsdato)
  6. Kortet gælder for adgang til det fulde spilbibliotek i Papas Papbar for indehaver + én ledsager
  7. Ophold i Papas Papbar er betinget af køb af mad eller drikke i baren, dette gælder også for kortindehaver + evt. ledsager
  8. Der ydes 15 % rabat på køb af brætspil i Dragons Lair Odense mod fremvisning af kortet
  9. Der ydes 15 % grupperabat ved AMAZE Escape Room Odense

Papas Info

  • A: Skt. Knuds Kirkestræde 2A, 5000 Odense
  • T: +45 61 70 55 48
  • M: papa@papbar.dk (Ikke til reservationer!)
  • CVR: 37440272

FAQ

Hvad er en brætspilscafé?

Papas Papbar er en café hvor du kan købe kolde og varme drikke, snacks og lidt mad, dvs. en ganske almindelig café. Vi har dog et stærkt fokus på brætspil og udover gamle klassikere, som er gratis at spille, kan du købe dig adgang til HELE vores spilbibliotek med mere end 600 forskellige titler

Papa elsker naturen, så udover økologisk kaffe og te samt økologiske alternativer blandt vores andre drikkevarer, bestræber vi os på, at alle vores animalske fødevarer er fra økologiske eller fritgående dyr, hvor dyrevelfærden prioriteres højt.

Har du spørgsmål vedrørende specifikke ting på Papas Papbar eller om brætspil generelt, så vær med i Papas Lounge. Du finder gruppen her

 

Skal vi spille brætspil?

Vi vil vove den påstand, at vi har et spil til alle, men har du bare lyst til at komme og drikke en god kop kaffe eller en øl, er du mere end velkommen – her er ingen spil-tvang

 

Må jeg tage mine egne spil med?

Ja. Du betaler ikke spilleje når du spiller dit eget spil

 

Kan jeg købe et gavekort?

Ja, henvend dig til personalet i baren så kan de hjælpe dig.

Hvad koster det at spille?

En dagsbillet koster 25,- pr. person og så har du adgang til at spille alle spil så meget du har lyst til. Du kan også købe et årskort til 225,- som giver dig + en ven fri adgang til hele spilbiblioteket i et år

Som brætspilscafé har vi en ekstra udgift i forhold til andre caféer, fordi vi skal købe nye spil og løbende skifte de gamle ud (som bliver meget slidt meget hurtigt!). Derfor er vi nødt til at tage et lille gebyr for at man bruger spillene.

Det betyder, at dagsbillet/årskort ikke skal ses som ”entre” men et tilkøb, for at få adgang til vores betalingsspil

 

Jeg kan ikke reglerne til det brætspil jeg gerne vil spille, hvad gør jeg?

På Papas Papbar har vi en gruppe rigtig engagerede frivillige som vi kalder ”Spil Guruer”. Hvis de er på vagt vil de meget gerne hjælpe med at forklare regler, der kan være rift om dem, så hav tålmodighed og start evt. ud med et spil du kender

 

Må jeg tage børn med?

Ja, men vi ser helst, at børn under 15 år ledsages af en voksen. Børn under 12 år betaler ikke spilleje.